Flot resultat til svendeprøve

Endnu en industritekniker udlært

Den 28. maj fik Frederik overrakt sit eksamensbevis med et flot 12 tal i karakter, og dagen blev fejret med en fin middag på Syddansk Erhvervsskole i Vejle.

Som industritekniker er en stor del af svendeprøven at tegne og fremstille et produkt, og holdet, som Frederik var en del af, fremstillede en ”justerbar maskinskruestik”.

Opgaven gav os mange spændende udfordring, hvor vi fik brug for vores kreativitet på skolens avancerede CNC-maskiner.

Frederik har været glad for at gå på Syddansk Erhvervsskole i Vejle, specielt roser han de dygtige lærere på skolen, ligesom maskinparken er i top med de nyeste maskiner indenfor vores fag.

Frederik nævner også lærepladsen her hos Krogsgaards Maskinværksted ApS som en fordel, da vi laver så mange forskellige ting i mange forskellige materialer.

Frederik bliver udlært den 2. august. Han havde oprindelig tænkt sig at læse videre til ingeniør, men han synes, at det praktiske arbejde i værkstedet er rigtig spændende og udfordrende. Gennem sin uddannelse har han opdaget, at der er mange udviklingsmuligheder i arbejdet som industritekniker.