Job som industritekniker

Hos Krogsgaards Maskinværksted ApS har vi travlt, og derfor er vi altid interesseret i at skabe kontakt til dygtige industriteknikere, som gerne vil have en varieret arbejdsdag og mulighed for at dygtiggøre sig. 

Jobmulighed Krogsgaards Maskinværksted ApS

Hos os får du som industritekniker mulighed for at arbejde selvstændigt, programmere og arbejde med forskellige typer materialer som eksempelvis plast, stål og messing. Vi har en varieret arbejdsdag, da vi producerer små serier og enkelstyks enheder. Arbejdsdagen byder derfor også på spændende udfordringer.

Er du interesseret, så send gerne en uopfordret ansøgning eller kontakt Kristian K. Madsen.

Hverdagen hos Krogsgaard Maskinværksted

Vi er en familieejet virksomhed, som i 2022 blev overdraget til sønnerne Kristian og Jacob, så vi i dag er to generationer i virksomheden. Kristian har sin daglige gang i produktionen, som byder på mange højteknologiske maskiner.  
Jacob, Hans Henrik og Helle er på kontoret, hvor de arbejder med udvikling, produktionsplanlægning og økonomi. 

I vores produktion har vi dygtige, selvstændige og kvalitetsbevidste kolleger, som alle er imødekommende og hjælpsomme. Vi vægter et godt arbejdsmiljø højt, hvor der er plads til at udvikle sig fagligt og personligt.

Hos os får du:
  • Udfordringer
  • Fællesskab
  • Ansvar
  • Sparring

Mulighed for personlig udvikling

Vi forsøger at fordele arbejdsopgaver, så den enkelte oplever personlig udvikling.

Vi opfordrer vores medarbejdere til at dygtiggøre sig, derfor er der mulighed for at deltage i diverse kurser og prøve nye opgaver internt.

Det er vigtigt, at vi hele tiden følger udviklingen og har den nyeste viden, så vi kan imødekomme vores kunders ønsker. Vi producerer maskindele til mange forskellige industrivirksomheder fortrinsvis i Danmark.