Produktion og kvalitetskontrol
Vi har specialiseret os i fremstilling af enkeltstyksemner og små serier, som bliver fremstillet på højtudviklede og moderne CNC bearbejdningsmaskiner.
Den moderne maskinpark sammenholdt med en veluddannet medarbejderstab, giver dig som kunde den bedste sikkerhed for produkter af høj kvalitet.
Når du bestiller et produkt hos Krogsgaards Maskinværksted, fremstiller vi emnerne med det nyeste indenfor viden og værktøjer. Dialog er vejen frem, og derfor lytter vi altid til de ønsker, du måtte have til kvalitet og dokumentation.
Når vi igangsætter produktionen, opretter vi et elektronisk dokument, hvor alle data bliver gemt. Det er eksempelvis tidsregistrering, materialecertifikat, operatørens navn, noter med erfaringer mv.
Vi kobler efterfølgende dokumentet til fakturanummeret, så det altid vil være muligt for os at finde tilbage til dokumentationen vedr. en produktion.
Den enkelte operatør har ansvar for den løbende kontrolmåling samt at der bliver udarbejdet en målerapport, hvis du som kunde ønsker det. Kontrollen kan f.eks. være opmåling af dimensioner, kontrol af anførte tolerancer og måling af overfladeruhed.