Kvalitetspolitik

Kvalitetspolitik for Krogsgaards Maskinværksted ApS Version: nr. 1, d. 20.10.2024

Hos Krogsgaards Maskinværksted ApS er vi forpligtet til at levere produkter og serviceydelser, der opfylder vores interessenters forventninger og behov. Vi stræber efter at være en betroet partner, der er kendt for høj kvalitet, præcision og pålidelighed.

Vores kvalitetspolitik indebærer:

  • Overholdelse af lovgivning: Vi sikrer, at al produktion af emner i metal og plastic overholder gældende lovkrav, standarder og reguleringer.
  • Løbende forbedring: Vi er engagerede i en kontinuerlig forbedring af vores kvalitetsledelsessystem for at øge dets effektivitet og sikre, at vi konstant leverer høj kvalitet.
  • Kundeorienteret service: Vores kunder modtager altid en fast pris og en klar leveringstid, når de anmoder om et tilbud. Vi bestræber os på at besvare alle kundehenvendelser inden for 24 timer.
  • Gennemsigtighed: Efter accept af et tilbud sender vi en ordrebekræftelse med den aftalte pris og leveringsdato, så kunden er fuldt informeret, medmindre andet er aftalt.
  • Punktlig levering: Vi garanterer, at kunden modtager sine varer til den aftalte tid, uden kompromis på kvalitet.
  • Kvalitetskontrol: Hver operatør er ansvarlig for at udføre kontrolmålinger under produktionen for at sikre, at hver enkelt vare lever op til kundens specifikationer og forventninger.
  • Tillid til kvalitet: Som kunde hos Krogsgaards Maskinværksted ApS skal du kunne stole på, at vores produkter altid lever op til den højeste kvalitet.
  • Ansvarlighed: Vi ønsker at fremstå som en solid og ansvarsbevidst virksomhed, der er kendt for at levere fagligt korrekt kvalitetsarbejde til den aftalte tid og pris.
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  

Vi sikrer, at vores medarbejdere har adgang til de nødvendige arbejdsforhold, faciliteter og udstyr for at kunne udføre deres arbejde i overensstemmelse med gældende krav og høje standarder.

Read More

Produktion og kvalitetskontrol

Produktion og kvalitetskontrol

Vi har specialiseret os i fremstilling af enkeltstyksemner og små serier, som bliver fremstillet på højtudviklede og moderne CNC bearbejdningsmaskiner.

Den moderne maskinpark sammenholdt med en veluddannet medarbejderstab, giver dig som kunde den bedste sikkerhed for produkter af høj kvalitet.

Når du bestiller et produkt hos Krogsgaards Maskinværksted, fremstiller vi emnerne med det nyeste indenfor viden og værktøjer. Dialog er vejen frem, og derfor lytter vi altid til de ønsker, du måtte have til kvalitet og dokumentation.

Når vi igangsætter produktionen, opretter vi et elektronisk dokument, hvor alle data bliver gemt. Det er eksempelvis tidsregistrering, materialecertifikat, operatørens navn, noter med erfaringer mv.

Vi kobler efterfølgende dokumentet til fakturanummeret, så det altid vil være muligt for os at finde tilbage til dokumentationen vedr. en produktion.

Den enkelte operatør har ansvar for den løbende kontrolmåling samt at der bliver udarbejdet en målerapport, hvis du som kunde ønsker det.  Kontrollen kan f.eks. være opmåling  af dimensioner, kontrol af anførte tolerancer og måling af overfladeruhed.

Read More

Varens vej

Varens vej Vi vægter en tæt dialog med kunden vedr. arbejdets udførelse højt, da vi derved sikrer en god forventningsafstemning. Vi vil gerne give dig den bedste oplevelse hele vejen igennem processen fra tilbud til endelig levering.

Read More

MASKINER

Maskiner i vores produktion Krogsgaards Maskinværksted råder over en række CNC-maskiner til forskellige formål. Eksempelvis giver vores Mazak Integrex-maskiner mulighed for 5-akset bearbejdning. Sammen med vores CAM-system giver det uendelig mange muligheder, når vi bearbejder komplekse emner.

Hurtig og simpel programmering til komplekse maskiner

CAM-system

Vores Integrex-maskiner og fræsemaskiner er alle koblet op på vores SolidCam programmeringssystem.

Vores Cam-system giver os bl.a. mulighed for iMachining, hvor vi kan effektivisere processen og dermed spare tid. Det resulterer i en meget konkurrencedygtig pris.

Read More

OM OS

Om Krogsgaards Maskinværksted ApS Hos os har dialog og kvalitet siden dag 1 været i fokus

Vi udfører primært underleverandørarbejde. Vi producerer især små serier og enkeltstyksproduktion med simple samt komplicerede emner. Men vi fremstiller også serier med større stykantal.

Fleksible løsninger, høj kvalitet og rettidig levering

Det er vigtigt for os at have en tæt dialog med kunden vedr. arbejdets udførelse, da vi derved sikrer, at vi kender kundens forventninger. Vores arbejde og produkter kan på den måde opfylde kundes ønsker og specifikationer. For at sikre den bedste oplevelse for kunden bliver alle produkter renset og  kontrolleret for eventuelle mangler inden afsendelse. Vores mål er, at produktet skal være klar til brug, når det kommer frem til kunden.

Vi skal medvirke til, at kunden får en bedre leverings- og konkurrenceevne. Derfor har vi fokus på fleksible løsninger, høj kvalitet og rettidig levering.

I produktionen benytter vi drejebænke og fræsemaskiner, men vi kan også tilbyde 5-akset CNC-bearbejdning på vores Mazak Integrex-maskiner i 2D eller 3D. Her anvender vi SolidCam-programmeringssystem.

Vil du gerne vide mere om dine muligheder, så kontakt os allerede i dag.

Dialog og kvalitet

Kunden i fokus

Hos Krogsgaards Maskinværksted ApS har dialog og kvalitet siden dag 1 været i fokus.

Ambition

Med vores højteknologiske produktionsudstyr er vi i stand til at imødekomme vores kunders ønsker til høj kvalitet og leveringssikkerhed

Passion

Vi ajourfører løbende vores kompetencer gennem intern og ekstern uddannelse. Vi inddrager vores medarbejdere, så de føler stolthed og et personligt ansvar for arbejdet.

emner produktion CNC maskinværksted

Kunden i fokus

Når du er kunde hos os, er det af afgørende betydning, at vi har en tæt dialog. Det sikrer, at de leverede produkter lever 100% op til dine ønsker og specifikationer.

Før vi afsender varerne, bliver de renset og kontrolleret for evt. mangler, så de umiddelbart er klar til brug, når de kommer frem til dig.

Det er meget vigtigt for os, at den aftalte leveringstid overholdes. Skulle det alligevel ske, at det ikke er muligt at levere til tiden, kontakter vi kunden, og vi aftaler et nyt leveringstidspunkt.

Vi klarer også en hasteordre, hvis du skulle komme i den situation. Kan vi nå at løse opgaven indenfor normal arbejdstid, er det naturligvis uden merbetaling.

Ambition

Det er vores ambition at medvirke til vores kunders leverings- og konkurrenceevne.

Det sker gennem…

  • rettidig levering
  • høj kvalitet
  • fleksible løsninger, som er tilpasset den enkelte kundes behov

Med vores højteknologiske produktionsudstyr er vi i stand til at imødekomme vores kunders ønsker til høj kvalitet og leveringssikkerhed.

Vi ser det som vores opgave at levere helhedsorienterede løsninger, gerne i samarbejde med relevante samarbejdspartnere.

Passion

Vi ajourfører løbende vores medarbejderes kompetencer. Det sker blandt andet gennem intern og ekstern uddannelse.

Medarbejderne inddrages, så de føler stolthed og et personligt ansvar for arbejdet. For at give medarbejderne indsigt i kundernes behov, arrangerer vi for eksempel firmabesøg hos relevante kunder.

Vi lægger vægt på, at medarbejderne skal opleve tryghed og fællesskab på arbejdspladsen, hvor vi stadig har klare retningslinjer for styring og dokumentation.

Arbejdet skal altid foregå, så den personlige sikkerhed har højeste prioritet. Vi vil desuden være et attraktivt uddannelsessted, hvor medarbejderne oplever personlig og faglig udvikling og føler faglig stolthed.

Fra dengang til i dag

I 1987 startede Krogsgaards Maskinværksted op som en traditionel maskinfabrik på en landejendom i Læborg. Virksomheden er siden rykket i større lokaler, og har udviklet sig til en moderne maskinfabrik med speciale i spåntagende bearbejdning som eksempelvis CNC-drejning og CNC-fræsning.

1987

Hans Henrik K. Madsen startede i små lokaler med konventionelle maskiner på Læborg Kirkevej 12 i Læborg.

1991

Første udbygning og investering i virksomhedens først Japanske CNC-drejebænk, en Mazak Slant Turn 28.
1999

Anden udbygning. De efterfølgende år investeres der yderligere i fire japanske CNC- bearbejdningsmaskiner.
2007

Tredje udbygning på Læborg Kirkevej 12. Der investeres i den første af tre højteknologiske Mazak Integrex maskiner.
2011

Krogsgaards Maskinværksted bliver nu til Krogsgaards Maskinværksted ApS.
2017

Virksomheden flytter til Engvej 3 i Vejen. Samtidig påbegyndes et generationsskifte.

2021

Virksomheden ledes af Helle og Hans Henrik Krogsgaard Madsen og sønnerne Kristian og Jacob Krogsgaard Madsen.
2022

3. maj gennemfører virksomheden fuldt generationsskifte og ledes nu af Kristian og Jacob Krogsgaard Madsen.
2024

Krogsgaards Maskinværksted opnår ISO 9001 certificering.
Read More