Når du sender en ordre til os, svarer vi altid indenfor få timer. Vi sender dig en ordrebekræftelse, hvor varens pris og dato for levering fremgår.
Når du modtager ordrebekræftelsen fra os, er din ordre lagt ind i vores planlægningssystem, vi har kontrolleret at materialet er på vores lager, og der er booket tid ved de maskiner, som skal producere din vare.
Vores planlægningssystem sikrer, at vi hele tiden kan følge din ordre og reagere, hvis der opstår forsinkelser ved en maskine. Skulle det blive aktuelt, flytter vi din ordre til en anden maskine, så vi sikrer, at din vare bliver leveret til aftalt tid.