Flot resultat til svendeprøve

Flot resultat til svendeprøve

Endnu en industritekniker udlært

Den 28. maj fik Frederik overrakt sit eksamensbevis med et flot 12 tal i karakter, og dagen blev fejret med en fin middag på Syddansk Erhvervsskole i Vejle.

Som industritekniker er en stor del af svendeprøven at tegne og fremstille et produkt, og holdet, som Frederik var en del af, fremstillede en ”justerbar maskinskruestik”.

Opgaven gav os mange spændende udfordring, hvor vi fik brug for vores kreativitet på skolens avancerede CNC-maskiner.

Frederik har været glad for at gå på Syddansk Erhvervsskole i Vejle, specielt roser han de dygtige lærere på skolen, ligesom maskinparken er i top med de nyeste maskiner indenfor vores fag.

Frederik nævner også lærepladsen her hos Krogsgaards Maskinværksted ApS som en fordel, da vi laver så mange forskellige ting i mange forskellige materialer.

Frederik bliver udlært den 2. august. Han havde oprindelig tænkt sig at læse videre til ingeniør, men han synes, at det praktiske arbejde i værkstedet er rigtig spændende og udfordrende. Gennem sin uddannelse har han opdaget, at der er mange udviklingsmuligheder i arbejdet som industritekniker.

Read More

Vinder af ”Årets Inspiration 2025”

Vinder af ”Årets Inspiration 2025”

En virksomhed med fokus på læring, trivsel og udvikling

Ved UdviklingVejens Årsmøde den 12. marts blev Krogsgaards Maskinværksted ApS belønnet med prisen ”Årets Inspiration 2025”.

Prisen gives til virksomheder, der har skabt en kultur, hvor læring, udvikling og trivsel er i centrum.

– Vi er utrolig glade og stolte over at have vundet netop denne pris, da vi har et stort fokus på uddannelse og personlig udvikling. Vi tror på, at et menneske trives og føler glæde, når han eller hun prøver nye opgaver og udvikler sig. Det er også med i vores overvejelser, når vi  planlægger og fordeler arbejdsopgaverne her i virksomheden, fortæller Jacob K. Madsen.

Prisen blev denne aften overrakt af Sydjysk Sparekasse, som også er sponser af prisen.

Read More

Jobopslag industritekniker

Jobopslag industritekniker

Har du lyst til at være en del af vores team?

Hos Krogsgaards Maskinværksted har vi meget at se til, derfor søger vi lige nu en medarbejder mere.

Er du en dygtig industritekniker, der kan lide spændende og udfordrende opgaver og sætter pris på et godt arbejdsmiljø med gode kollegaer, er jobbet måske noget for dig.

Er du interesseret, kan du sende en mail på: mail@dreje.dk, hvor du fortæller lidt om dig selv.

Du er også velkommen til at ringe til Kristian på tlf. 5144 5883, hvis du ønsker at vide mere om jobbet eller besøge os.

Read More

ISO certificering

ISO certificering

Nu er det endelig lykkedes os at få vores ISO 9001 certifikat. Hos Krogsgaards Maskinværksted ApS fremstiller vi maskindele af høj kvalitet, og nu kan vi også dokumentere kvaliteten.

Vi har den seneste tid arbejdet med at beskrive vores procedurer og instruere vores medarbejdere til de nye tider.

Vi er tidligere blevet kontaktet af kunder, som gerne ville købe vores ydelser, men vores manglende certificering var en hindring for, at de kunne handle med os.

Med vores ISO 9001 certifikat giver det os nu mulighed for fremover at levere til brancher, hvor kvalitet er i højsæde f.eks. medicinalindustrien og fødevareindustrien.

Det har været en god proces at nedskrive vores procedurer og dermed få alle medarbejdere gjort opmærksom på korrekt håndtering af f.eks. måleværktøj med mere – og så fik vi da også ryddet lidt op.

Det er vores håb, at vi med certifikatet kan få nye kunder med spændende opgaver til vores dygtige medarbejderstab.

Read More

Succesaften – Open By Night i Vejen

Både børn, unge og ældre var forbi vores stand.

Succesaften – Open By Night i Vejen


Tak til alle som var forbi vores stand til sensommerens Open By Night i Vejen fredag den 30. august 2024.

Det var en fantastisk aften, hvor snakken gik. Emnerne var alt lige fra, hvad vi producerer til jobmuligheder indenfor vores branche og potentielt hos os. Der blev talt om uddannelsen som industritekniker og de mange muligheder, man har efterfølgende.

Det var godt at se børn, unger og ældre vise så stor interesse.

Read More

Her er der plads til fremtidens lærlinge

Lærlingen Frederik får undervisning af en leverandør

Her er der plads til fremtidens lærlinge


Der er travlhed hos den lokale Vejen-virksomhed Krogsgaards Maskinværksted, der søger engagerede og nysgerrige elever til uddannelsen som industritekniker.

Mange unge har netop sagt farvel til folkeskolen, og de fleste har allerede planlagt, hvad der nu skal ske. Nogle vælger et år på efterskole, andre tager en traditionel gymnasial uddannelse, og nogle vælger at bliver håndværkere. Det er en spændende tid, et ungt menneske fuld af forventning går i møde. Som det dog fremgår i medierne, kan det være svært at finde en læreplads, hvis man vælger bestemte håndværksmæssige uddannelser. Det er bestemt ikke tilfældet, hvis man ønsker at blive industritekniker og søger en læreplads hos den lokale virksomhed Krogsgaards Maskinværksted i Vejen.

– Vi har meget travlt i vores branche og mangler kompetente medarbejdere. Derfor er det vores opgave at uddanne og hjælpe de unge mennesker, som ønsker en fremtid indenfor bearbejdningsmaskiner og programmering af disse, siger Kristian Krogsgaard Madsen, adm. direktør og 2. generation i den lokale familievirksomhed.

– Vi har tidligere haft lærlinge, som kommer direkte fra folkeskolen men også voksenlærlinge, som har ønsket at skifte branche og blive en del af vores verden. Når vi får engagerede og kompetente medarbejdere, som ønsker at udvikle sig, hjælper vi dem gerne med en uddannelse, hvor der pt. er jobgaranti, når de er færdiguddannede. Det er ikke ualmindeligt, at startlønnen som nyuddannet industriteknikker ligger mellem 400.000 og 450.000 kr., fortsætter Kristian.


Håndværker med studenterhue

Udover at tilbyde den traditionelle uddannelse som industritekniker, er det også muligt at tage uddannelsen som en EUX. Derved får man også en studentereksamen, som kan bruges, hvis man gerne vil læse videre på et senere tidspunkt.

– Ved at tage en EUX-uddannelse får man en gymnasial uddannelse og løn på samme tid. Der er industriteknikere, som går videre indenfor ingeniørfaget eller som maskinmester. De har en god og solid erfaring med sig i rygsækken, når de bygger videre på uddannelsen som industritekniker, fortæller Kristian.

– Her får de lov til at arbejde med matematik i praksis, og vores medarbejdere, både lærlinge og de faste medarbejdere, er med til at skabe noget, som giver værdi i vores samfund. Det kan være dele til vindmøller, en robot eller noget helt tredje. Vores branche producerer komponenter, som indgår i alverdens ting i vores hverdag. Det specielle ved vores virksomhed er dog, at vi er specialister i små produktioner og enkeltstyks, hvilket give spændende udfordringer, og derved udvikler den enkelte medarbejder, slutter Kristian.

Read More

Lokal virksomhed har vokseværk

Hele bygningen er blevet renoveret, og Krogsgaards Maskinværksted har udvidet produktionen.

Lokal virksomhed har vokseværk


Krogsgaards Maskinværksted på Engvej i Vejen har travlt i produktionen, og lokalerne er nu renoveret og udvidet, så der er plads til flere nye CNC-maskiner.

Mange har nok bemærket, at der er sket store forandringer på Engvej i Vejen. Den gamle bygning, som i tidernes morgen husede jem & fix og JYSK, er som forandret.

Ved årsskiftet 21/22 købte Krogsgaards Maskinværksted bygningen, som man tidligere havde lejet sig ind i. På trods af inflation og kriser har virksomheden vind i sejlene, og produktionen har vokseværk, så da den tidligere dyrehandel lukkede, valgte Kristian, Jacob, Helle og Hans Henrik Krogsgaard at udvide produktionen. Administrationen er dermed flyttet ind i en del af nabobygningen, som i dag også huser AgroLand.

Fest, farver og ny robot

Hele bygningen har fået en makeover, og det blev i weekenden fejret, da ansatte og deres familier og venner, var med til at fejre det flotte resultat. Udover en lækker frokost var der rundvisning i produktionen, hvor gæsterne bl.a. kunne se det nyeste medlem af maskinparken. 

I produktionen har Krogsgaards Maskinværksted fået en ny maskine ind, en såkaldt robotcelle, som kan arbejde selvstændig 12 timer ad gangen, hvorefter den selv lukker ned for dagens arbejde. Den kræver blot, at en af virksomhedens dygtige medarbejdere giver de rigtige instrukser og programmerer den korrekt.

– Vi har travlt, så det er en god investering, vi har gjort med den nye robotcelle. Vi planlægger at udvide produktionen yderligere, og det har vi nu plads til efter udvidelsen af lokaler, fortæller Hans Henrik Krogsgaard, virksomhedens grundlægger.

Vind i sejlene

Der er travlhed i produktionen, hvor virksomhedens industriteknikere alle har travlt ved CNC-maskinerne.

– Der er gang i vores branche, og vi søger ofte dygtige lærlinge, som ønsker at blive industriteknikere. Vi har haft både EUD- og EUX-elever, og flere af dem er stadig hos os, fortsætter Hans Henrik, mens han viser den nye robotcelle frem.  

– Lige nu har vi kun en lærling, men der er plads til et par stykker mere her på maskinværkstedet. Vi vil rigtig gerne bidrage til, at vi får dygtige medarbejdere indenfor vores fag, og vores lærlinge har ofte ny viden med hjem fra skoleopholdene, som de deler med os alle.

Book en rundvisning

Det er ikke kun ansatte, og deres familier, som får en guidet tur rundt i virksomheden. Hans Henrik og Helle arrangerer ofte også rundvisninger for foreninger og andre grupper, som gerne vil se, hvad den lokale virksomhed laver.

– Vi vil rigtig gerne vise, hvad vi laver i dagligdagen. Mange ved egentlig ikke, hvad vi producerer, og hvordan vores maskiner fungerer, så det er en hel ny verden, som vi viser vores gæster. Så skulle der være nogen, som gerne vil se vores hverdag, er de velkomne til at kontakte os, så får vi arrangeret et besøg i vores produktion, afslutter Hans Henrik, mens han viser rundt i hallen med de mange CNC-maskiner.

Se billeder »
Read More
Kristian-og-Nicolai-med-svendestykket

Nicolai fik 12 i svendeprøven og 12 i huen

Kristian og Nicolai med svendestykket

Nicolai fik 12 i svendeprøven og 12 i huen


EUX-eleven Nicolai Stengård Brun har netop færdiggjort sin uddannelse som industritekniker hos Krogsgaards Maskinværksted suppleret med en EUX studentereksamen fra Syddansk Erhvervsskole.

I disse uger færdiggør mange unge deres uddannelser på landets uddannelsesinstitutioner, og mange elever er færdige med deres elevpladser. Hos Krogsgaards Maskinværksted er Nicolai på 21 netop blevet færdig som den første EUX-elev i virksomheden. Virksomheden har igennem tiden udlært 14 elever, men Nicolai er den første, som også får studenterhuen i samme omgang.

Den endelige svendeprøve, en såkaldt ”industrikværn eller knuser”, bestod han med et flot 12-tal. Ligeledes blev den afsluttende opgave på EUX-delen også afsluttet med et 12-tal.

– Vi er rigtig stolte af Nicolai, og vi synes, han har været en rigtig dygtig elev. Han har altid bidraget med ny viden her i firmaet, når han er kommet retur fra sine skoleophold, fortæller Kristian Krogsgaard Madsen.


Industritekniker og student

Uddannelsen har taget 5 år, og Nicolai står nu med studenterhue på hovedet og et bevis på, at han er uddannet industritekniker. Overvejelserne var mange inden valget faldt på industritekniker suppleret med en EUX-eksamen.

– Da jeg var færdig med 9. klasse på efterskolen, kunne jeg sagtens vælge at gå den boglige vej med en almindelig studentereksamen, men jeg ville gerne have noget praktisk indover. Og så faldt valget på industritekniker med EUX ovenpå, fortæller Nicolai.

– Den praktiske del på værkstedet tiltalte mig rigtig meget. Og så giver det god erfaring at have været på værkstedet. På EUX havde vi alle de sædvanlige fag som eksempelvis teknologi, kemi, matematik, dansk, engelsk og samfundsfag, og ude på skolens værksted lærte vi håndværket som industritekniker.


Hvad så nu?

Krogsgaards Maskinværksted kan glæde sig over, at Nicolai bliver i virksomheden, hvor han får brug for sin faglighed, da han betjener en af de avancerede Integrex maskiner, som fremstiller mange forskellige komplicerede emner.

– Vi er glade for, at Nicolai bliver hos os. Han er vores første EUX-elev men forhåbentlig ikke den sidste. Det er en god kombination og en spændende mulighed, siger Kristian.

– Jeg får nogle gode udfordringer her hos Krogsgaards Maskinværksted, og jeg kører selv processen lige fra jeg får tegningen i hånden til det færdige emne. Det er spændende, så jeg er glad for, at jeg kan blive her, slutter Nicolai med et stort smil.

Se billeder »
Read More